Cbrain vinder endnu en ordre i Emiraterne

Det danske softwareselskab har landet en ny ordre i Emiraterne, hvor et ministerium i oliestaten har valgt Cbrains løsning.
Cbrain med direktør Per Tejs Knudsen i spidsen har vundet endnu en ordre i Emiraterne. | Foto: Cbrain/PR
Cbrain med direktør Per Tejs Knudsen i spidsen har vundet endnu en ordre i Emiraterne. | Foto: Cbrain/PR
AF RITZAU FINANS

Cbrain kunne i april fortælle, at selskabet havde fået sin først ordre i Emiraterne, og nu er den næste så blevet tilføjet til bogen. Det unavngivne ministerium, som bestilte en F2-baseret løsning i april, har nu bestilt endnu en, oplyser selskabet i en meddelelse.

"Med afsæt i strategien er det derfor særdeles glædeligt, at Cbrain kort tid efter den første ordre i Emiraterne kan meddele, at selskabet er blevet tildelt endnu en ordre hos den pågældende myndighed i Emiraterne."

"Det underbygger vækststrategien, herunder at Cbrain formår at finde og udvikle internationale "fyrtårnskunder" (en markant kunde, som efter succesfuld leverance kan være referencekunde, red.) på tværs af flere markeder samtidigt," står der i meddelelsen.

Af konkurrencemæssige hensyn oplyser Cbrain ikke navnet på kunden - men det oplyses, at selskabet er i dialog med myndighederne omkring yderligere projekter.

Cbrain vinder aftale med SKI om cloudløsninger 

Konsulenthus ansætter ny chef for forretningsudvikling

Cbrain har vundet offentligt udbud i Frankrig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også