Softwareaktie i bund - trækker peers med ned

Autodesk har tirsdag aften skuffet investorerne med sit regnskab for andet kvartal, som indeholdt en nedjustering, og det sender onsdag aktien ned i bunden af S&P 500-indekset
Foto: Photo by Don Emmert / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Photo by Don Emmert / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske softwarekoncern Autodesk har tirsdag aften skuffet investorerne med sit regnskab for andet kvartal, som indeholdt en nedjustering, og det sender onsdag aktien ned i bunden af S&P 500-indekset. Selskabets meldinger trækker samtidig en lang række andre software-aktier med ned i USA.

Koncernens nedjusterede i regnskabet sin forventning til hele 2019 til en justeret indtjening per aktie i intervallet mellem 2,69 og 2,81 dollar mod tidligere mellem 2,71 og 2,90 dollar. Den nye prognose er desuden under Wall Streets forventninger, der ifølge Bloomberg News på forkant var på 2,83 dollar.

"Selv om vi er fortsætter med at eksekvere godt og ikke substantielt er påvirket af de igangværende handelsspændinger og makrousikkerhed, indtager vi en forsigtig position i forhold til vore udsigter for andet halvår. Trods disse kortsigtede udfordringer er vores tilbagevendende indtjeningsmodel meget mere modstandsdygtig end i tidligere cyklusser," udtaler topchef Scott Herren, i regnskabet.

Efter nedjusteringen er analytikerne mere skeptiske over for aktien, og blandt andet storbanken Bank of America-Merrill Lynch har sænket sin anbefaling af aktien til "underperform". Banken ser en markedsudvikling, som nu "skifter til det værre", mens Barclays spår om en kamp "op ad bakke" for kortsigtede investorer.

Autodesk kom ellers bedre end ventet igennem sit andet kvartal med en omsætning på 797 mio. dollar mod ventede 787 mio. dollar, mens det justerede overskud landede på 65 cent per aktie mod konsensus på 61 cent, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 145 mio. dollar mod ventede 136 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 200 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 197 mio. dollar.

Autodesk falder mest af alle i S&P 500-indekset onsdag med et minus på 7,2 pct. samtidig trækkes andre softwareaktier med ned. Fortinet falder med 3,7 pct., Adobe mister 2,6 pct., Salesforce.com falder med 1,3 pct., og Intuit daler 1,0 pct.

Teknologiaktier trækker ned i usikkert marked

Softwarehus sælger mere men tjener mindre

Dansk startup indgår samarbejde med amerikansk software-gigant

Nye medarbejdere og ændret licensmodel koster på bundlinjen hos NTI 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også