Softbank lancerer ny Vision Fund med appel til eksterne investorer

Den japanske tech-koncern vil investere 40 mia. dollar i den nye fond, skriver Wall Street Journal.
Foto: Issei Kato / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Issei Kato / Reuters / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det japanske teknologikonglomeratet Softbank Group vil investere 40 mia. dollar i en kommende ny Vision Fund. Softbanks bestyrelse mødes torsdag for at godkende investeringen, rapporterer Wall Street Journal med henvisning til velinformerede kilder.

Mens den første 100 mia. dollar store Vision Fund blev lanceret med 60 mia. dollar i støtte fra Saudiarabiens og Abu Dhabis suveræne formuefonde, lover SoftBank at lancere den ny fond uden støtte, og i stedet markedsføre fonden til potentielle investorer.

Der er dog allerede sikret investeringer fra Goldman Sachs, der håber at tilsagnet kan sikre arbejde med det voksende antal SoftBank-porteføljeselskaber, der er på vej mod børsnoteringer.

Også Standard Chartered og Kasakhstans suveræne formuefond er blandt investorerne.

Ingen af parterne har dog ville kommentere forlydenderne.

Den Tokyo-baserede SoftBank-koncern kan give investorerne afkast på 45 pct i den første fonds fælles aktier – selv om gevinsterne for det meste er på papiret.

Ombrust betalingsselskab får milliardinvestering

Tech-investor på vej med den største børsnotering nogensinde i Japan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også