Norsk it-koncern træder ind på det danske marked

Efter en fusion mellem to danske it-selskaber, træder norsk it-koncern ind på det danske marked.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Norske ECIT Group, som blandt andet laver it-tjenester til løn og regnskaber i Norge, Sverige og Storbritannien, udvider nu til Danmark.

Det skriver Computerworld.

Efter en fusion af de to danske it-virksomheder Multihouse og Mdata, der nu går under navnet ECIT Solutions, kan det norske selskab træde ind på det danske marked.

"Som en del af ECIT Group sikrer vi en større mængde af ressourcer at trække på, så vi bedre kan tilpasse os brugernes stadig højere krav til it-infrastruktur i en digital tidsalder," udtaler direktør hos Multihouse, Mikkel Walde, i en pressemeddelelse, skriver Computerworld.

Der er omkring 1.100 medarbejdere fordelt ud i 83 virksomheder i fem lande i ECIT Group, og i 2018 omsatte koncernen for 850 mio. kr. Datterselskaberne og entreprenørerne bag ECIT ejer mere end 70 pct. af koncernen.

Det nye ECIT Solutions har kontorer i Jylland, på Sjælland og i Storkøbenhavn. Selskabet udbyder blandt andet løsninger inden for sikkerhed og cloud.

Napp-direktør: Nyt partnerskab skal sætte vores vækst på steroider

5G har skuffet i Sydkorea 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også