Visma om sponsorat i Tour de France: Har været alle pengene værd

Vismas cykelhold har fået en drømmestart på Tour de France. Ifølge topchef Øystein Moan er investeringen allerede tjent hjem i form af markedsføring på særligt det vigtige hollandske marked.
Team Jumbo-Visma vandt holdtidskørslen på anden etape af Tour de France til glæde for Visma-boss Øystein Moan. | Foto: Johanne Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Team Jumbo-Visma vandt holdtidskørslen på anden etape af Tour de France til glæde for Visma-boss Øystein Moan. | Foto: Johanne Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

De første etaper af Tour de France har ikke blot været en succes for cykelrytterne og personalet på det hollandske hold Team Jumbo-Visma.

Også for den ene hovedsponsor, it-selskabet Visma, vækker det stor tilfredshed, at verdens største cykelløb blev indledt med to etapesejre og nogle dage i den gule føretrøje til rytteren Mike Teunissen.

"De to dage har givet os værdi for pengene, når det gælder markedsføringseffekt. I Holland og store dele af Europa er der intet, der kan give en større eksponering, end at vinde de første to etaper i Tour de France," siger øverste chef Øystein Moan til det norske medie VG, der har mødt topchefen foran cykelholdets bus under Tour de France.

Holland er udset som et vigtigt marked for Visma, der også har etableret sig som en storspiller i Danmark. Øystein Moan vil ikke sige, hvad selskabet betaler for sponsoratet, men ifølge VG's oplysninger koster det omkring 40 mio. norske kr. om året. Med en løbetid på fem år betyder det, at der samlet skal udskrives en check på 200 mio. norske kr.

Visma foretager to nye opkøb

Thorborgs chef ser frem til samarbejde med ny minister 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også