Tysk softwarekæmpe ser større underliggende overskud i 2019 og 2020

Tyske SAP fortæller i nyt regnskab om sine forventninger til de kommende år. Selskabet regner med et større underskud end tidligere meldt ud.
Foto: SAP
Foto: SAP
RITZAU FINANS

Det tyske softwareselskab SAP løfter i sit regnskab for første kvartal sine forventninger til den underliggende driftsindtjening i både 2019 og 2020.

Selskabet venter nu en underliggende driftsindtjening på 7,85-8,05 mia. euro i år mod tidligere ventet 7,7-8,0 mia. euro, mens forventningerne til samme post næste år er løftet til 8,8-9,1 mia. euro fra 8,5-9,0 mia. euro.

Det er blandt mere fokus på restruktureringer og højere effektivitet, der på sigt skal løfte driften, og SAP varsler i sit regnskab for første kvartal, at det vil fortælle mere om de planer på en kapitalmarkedsdag i november.

I første kvartal blev den underliggende driftsindtjening knap 1,5 mia. euro, hvilket var en fremgang på 13 pct. i faste valutakurser og 19 pct. i rapporterede tal.

Til gengæld gik driften - indregnet alle omkostninger til blandt andet restruktureringer - i minus og endte med et underskud på 136 mio. euro.

/ritzau/FINANS

SAP's tidligere landechef er blevet sælger for Oracle

SAP afviser at tage overpriser for softwarelicenser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også