Progressive forventer millionoverskud efter tilbagekøb

Efter flere år med store underskud regner it-selskabet Progressive med sorte tal på bundlinjen. Det sker, efter stifterne har købt selskabet tilbage fra en kapitalfond, skriver Computerworld.

Efter flere år med tilbagegang og underskud forventer stifterne af it-selskabet Progressive, Troels Gammelgaard og Jonas Buhl Gregersen, at selskabet lander et millionoverskud i det kommende regnskab.

Det skriver Computerworld.

For et års tid siden købte Troels Gammelgaard og Jonas Buhl Gregersen Progressive tilbage fra kapitalfonden Greystone Capital, som i 2011 købte it-selskabet. Tilbagekøbet har været med til at vende den negative udvikling, lyder det.

"Rejsen gennem det sidste år har gjort, at vi er bevæget os tættere på kunderne og tættere på de ting, der skaber værdi og dynamik i forretningen. Vi er kommet væk fra distanceledelsen, der foregår i et regneark, hvor tingene bliver meget økonomisk drevet ud fra prognoser," siger Troels Gammelgaard til Computerworld.

I 2017 landede Progressive, der blev stiftet i 1999, på et underskud på 12,7 mio. kr.

Stiftere køber Progressive ud af kapitalfond 

Progressive øjner fremgang efter flere års hård hestekur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også