SKI forlænger frist for stort softwareudbud

Leverandører får tre uger mere til at byde ind på rammeaftale på SaaS- og cloud-området. SKI-udbuddet har en samlet værdi på næsten 4 milliarder.
Signe Lynggaard Madsen er adm. direktør for SKI. | Foto: SKI
Signe Lynggaard Madsen er adm. direktør for SKI. | Foto: SKI

I midten af marts genudsendte SKI det store 02.19-udbud, som omfattede Software-as-a-Service (SaaS) og cloud-løsninger. Frist for at aflevere et bud på rammeaftalen var sat til at udløbe i dag, men den er nu blevet udskudt indtil 30. april.

Det skriver Computerworld.

"Den forholdsvis lange forlængelse af fristen skyldes, at SKI ønsker at tage hensyn til den kommende påskeuge," lyder det i det opdaterede udbud fra SKI.

Udbuddet har en samlet værdi på 3,9 mia. kr. Der er tale om 56 deludbud af SaaS, der dækker leverancer til det offentlige.

SKI oplyser, at man undervejs i udbuddet har modtaget spørgsmål, som betyder, at der er foretaget en række mindre justeringer og præciseringer i rammeaftalen.

"I forbindelse med justeringer og præciseringer forlænges fristen for af afgive tilbud, således at interesserede tilbudsgivere samlet har 20 dage, eksklusive dagen for offentliggørelse af justeringerne og dagen for tilbudsfristen, til at indrette sig på justeringerne," lyder det i udbudsbeskrivelsen.

Det var et ønske om større konkurrence og en ambition om at få flere leverandører på banen, der i begyndelsen af marts fik SKI til at ændre udbudsmaterialet og tidsfristen for den store rammeaftale 02.19.

Milliardstort softwareudbud på gaden igen 

SKI ændrer udbud om SaaS- og cloud-aftale efter reaktioner fra markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også