Apple køber del af underleverandør for små 4 mia. kr.

Den amerikanske teknologikæmpe Apple har lagt 600 mio. dollar (3,87 mia. kr.) på bordet for en stor del af chipproducenten Dialog Semiconductor, der producerer komponenter til blandt andet iPhones.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Mark Lennihan
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Mark Lennihan
Ritzau Finans

Dialog Semiconductor, der har Apple som sin klart største kunde, har i lang tid været omgærdet af en vis usikkerhed, på grund af historier om at Apple muligvis selv ville til at producere strømchips til selskabets populære telefoner.

De rygter opstod i november sidste år og fik aktien i Dialog Semiconductor til at falde tungt. Apple står i dag for omtrent en tredjedel af omsætningen hos det tysk-britiske selskab.

Med handlen overtager Apple strømchipaktiviteterne og en stribe medarbejdere og sikrer sig dermed kontrollen over den del af forretningen, der er afgørende for det amerikanske selskab.

Jalal Bagherli, der er administrerende direktør hos Dialog Semiconductor, siger ifølge Financial Times, at handlen er et "betydeligt skridt" i retningen af at reducere afhængigheden af Apple.

De 300 mio. dollar betales med det samme for overtagelsen af aktiviteter og medarbejdere, mens den anden halvdel af den samlede sum kommer i form af en ny kontrakt, hvor Dialog skal levere en stribe produkter til Apple over de kommende tre år.

Aktien i Dialog Semiconductor stiger med 26,5 pct. til 20,97 euro torsdag eftermiddag

/ritzau/FINANS

Apple tilføjer ny funktion til digital pengepung

Apple dømt for overtrædelse af Qualcomm-patent

Medie: Apple køber dansk it-selskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også