Facebook lod apps høste private data indtil for nylig

Apps har siden 2014 kunnet høst data fra Facebook-brugeres konti til trods for, at praksissen skulle være stoppet i 2014. 
Facebooks stifter, Mark Zuckerberg. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Andrew Harnik
Facebooks stifter, Mark Zuckerberg. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Andrew Harnik
/ritzau/FINANS

Det sociale medie Facebook har indtil for to uger siden videregivet private vennelister til app-udviklere uden brugernes tilladelser. Den praksis skulle ellers være stoppet for flere år siden.

Det skriver The Daily Telegraph.

Da Cambridge Analytica-skandalen kom frem i lyset den 4. april, lukkede Facebook i stilhed et smuthul, der hidtil havde givet app-udviklere mulighed for at indsamle brugeres vennelister.

Ifølge Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, havde virksomheden ellers stoppet den praksis tilbage i 2014.

Men det sociale netværk lukkede imidlertid ikke ned for en anden funktion "tagbare venner", som også gav adgang til navne og profilbilleder på app-brugeres venner.

Reklamevirksomheder kan potentielt bruge den viden til at få mere information om personers vaner og linke navne, e-mailadresser og billeder med anden data, de har om brugernes adfærd på internettet.

Afsløringen kommer i kølvandet af flere sager om revner i Facebooks beskyttelse af private data, der blandt andet har betydet, at virksomheder som Cambridge Analytica kunne købe information om 87 mio. mennesker.

/ritzau/FINANS

Zuckerberg skal mødes med EU-kommissær 

Dansk softwareselskab indgår partnerskab med Deloitte i Canada 

Facebook afslører lønninger: Ansatte tjener millioner 

Danske tech-selskaber hælder i stor stil til børsnotering i jagten på kapital 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også