Handelsbanken giver Simcorp-akties anbefaling og kursmål et nøk op
Handelsbanken har onsdag løftet både anbefaling og kursmål for Simcorp-aktien.
Den svenske bank hæver anbefaling til "akkumuler" fra "reducer", mens kursmålet for aktien i softwareselskabet løftes til 415 kr. fra 360 kr.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
To analytikere - heriblandt Handelsbanken - anbefaler ifølge finansmediet at købe aktien, mens én anbefaler at sælge. Fire har en neutral anbefaling af softwareselskabet.
Simcorp-aktien stiger onsdag med 2,3 pct. til 367 kr.
/ritzau/FINANS
Carnegie: Fraværet af nedjustering i Simcorp giver aktieløft
Simcorp-direktør tilfreds med kvartal trods fald i indtjeningsmargin