It-problemer hos politiet besværliggør offentlige ansættelser

Ifølge Version2 kan omkring 120 nye medarbejdere ikke kan begynde i sine nye jobs i københavnske institutioner i januar på grund af it-problemerne. 
Ifølge Rigspolitiet skulle it-problemerne nu være løst, men der kan fortsat være forsinkelser, hvis borgere forsøger at bestille digitale straffeattester. | Foto: Emil Agerskov
Ifølge Rigspolitiet skulle it-problemerne nu være løst, men der kan fortsat være forsinkelser, hvis borgere forsøger at bestille digitale straffeattester. | Foto: Emil Agerskov
af NIKOLAJ HARDING

Politiet oplever i øjeblikket problemer med sit system til børne- og straffeattester, og ifølge Version2 betyder det, at mindst 120 nye medarbejdere i dagsinstitutioner og skoler i Københavns Kommune på nuværende tidspunkt ikke kan begynde i sine nye jobs i starten af januar. 

Det er lovpligtigt for kommunale institutioner at indhente blandt andet straffeattester, når de ansætter nye folk, og ifølge Katrine Jørgensen, centerchef for Administrativt Ressourcecenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, er politiets it-udfordringer et problem. 

”Det er yderst kritisk, da der mangler personale i daginstitutioner og i skoler,” oplyser hun i et skriftligt svar til Version2. 

Rigspolitiet oplyser til Version2, at problemet med systemet nu skulle være løst, men at der fortsat kan være forsinkelser, hvis borgere forsøger at bestille digitale straffeattester. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også