It-system bag nye ejendomsvurderinger får sønderlemmende kritik

Det har kostet milliarder og taget årevis at udvikle, men it-systemet bag de nye ejendomsvurderinger er så fejlramt, at Skat må gennemgå stort set alle ejendomme manuelt.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Det digitale ejendomsvurderingssystem er plaget af så mange fejl, at medarbejdere i Skat har været nødsaget til manuelt at foretage 140.000 kontroller på de 146.000 af de vurderinger, som indtil videre er sendt ud til landets boligejere, skriver Børsen.

Det fejlbehæftede it-system møder massiv kritik fra flere sider, fordi det nye system kun rammer inden for 20 pct. af den reelle handelspris i syv ud af ti tilfælde.

Det er en marginal forbedring i forhold til løsningen, der blev droppet af politikerne i 2013 – dengang ramte det inden for skiven i 64 pct. af tilfældene.

“Det er tæt på en falliterklæring. Hvis udkommet bliver, at træfsikkerheden ikke bliver bedre, så er der ikke meget grund til at flage i 2026, når man når dertil. Man er ikke nået i mål,” siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i revisionshuset BDO, til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også