Vi står i øjeblikket på tærsklen af en revolution, hvor kvantecomputere med hidtil uset regnekraft kan løse komplekse problemer med en hastighed, som selv de mest avancerede computere ikke er i stand til i dag. 

Kvanteteknologien, som bl.a. bygger på Niels Bohrs forskning inden for kvantemekanik, vil gøre det muligt at løse samfundsproblemer, som vi i dag anser for uløselige. 

Det vil revolutionere en lang række felter. Det gælder f.eks. i forhold til udvikling af nye lægemidler, optimering af trafikstrømme, udvikling af nye materialer, der stadig er utænkelige i dag eller brug af ubrydelig sikker kommunikation. 

Alt dette vil skabe kæmpe vækstmuligheder for samfund og virksomheder. Det vil ligeledes være en katalysator for den grønne omstilling og reduktion af CO2. 

Danmark har alle forudsætninger for at ligge i front. Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse og virksomheder, som ser store kommercielle muligheder i teknologien. Men det kræver, at vi fra statens side baner vejen for kommercialiseringen og investerer strategisk i forskning og samarbejde mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv.

Det er især på hardware-fronten, at udviklingen går rigtig stærkt, og hvor der bliver investeret store summer i kvantecomputere. Lande som Holland, Sverige, Tyskland og Storbritannien investerer massivt i teknologien. 

Det gør vi også i Danmark, men vi risikerer at tabe kapløbet, hvis vi ikke sætter ind med en strategisk satsning inden for udvikling af kvante-software, der er en forudsætning for en kommercialisering af området.

Der er behov for, at vi udvikler algoritmer, programmeringssprog, værktøjer og systemer, som sikrer, at virksomhederne kan udnytte hardwaren og dermed gøre det til en del af deres forretning.

Selv om teknologien er i det tidlige stadie, så strømmer investeringerne ind, og antallet af nystartede virksomheder breder sig.

Store tech-virksomheder har allerede udviklet små kvantemaskiner, og selv om de ikke er i stand til at udføre den type beregninger, som fuldt udviklede kvantemaskiner forventes at kunne udføre, så rummer de et vigtigt første skridt mod at realisere potentialet. 

I Danmark er der søsat flere store initiativer, herunder Novo Nordisk Quantum Foundry og NATO’s testcenter for kvanteteknologi. Ligeledes er flere danske it-virksomheder begyndt at positionere sig til fremtidig praktisk anvendelse. 

Og samtidig ser vi flere startups og spinouts fra universiteterne, som f.eks. Kvantify, NKT Photonics og Cryptomathic, som engagerer sig i området.

De nuværende forudsigelser indikerer, at kvantecomputere med omkring 1000 qbits vil være kommercielt tilgængelige inden for de næste par år. 

Det vil gøre det muligt for virksomheder at løse hårde forretningsproblemer, som klassiske computere ikke kan i dag, hvilket vil få flere virksomheder til at tage kvantecomputere i brug.

Antallet af qbits er dog ikke den eneste barriere, hvis virksomhederne skal i mål med at udnytte teknologien i deres forretning. Sammenlignet med udviklingen af den klassiske computer er kvantecomputeren på samme stadie som de første transistor-baserede computere i 1950’erne. 

Vi har så brugt de seneste 70 år på at udvikle de moderne softwaresystemer, som gør det muligt at udvikle store, skalerbare it-applikationer, uden at vi som brugere skal være eksperter i den underliggende hardware. 

På samme måde er det nødvendigt at udvikle software til kvantecomputere, og det vil sandsynligvis ske med stor hastighed inden for de næste fem-ti år. 

Danmark har historisk en teknologisk styrkeposition inden for softwareteknologi og programmeringssprog, og vi kan derfor bidrage væsentligt til udviklingen til gavn for danske virksomheder. 

Men det kræver, at vi satser strategisk på området og dermed skaber de rette betingelser for erhvervslivet.