ITWatch

Teknisk nedbrud løst: Operationer genoptages i Syddanmark

Selv om it-systemerne i Region Syddanmark virker igen, kan der ventes uregelmæssig drift torsdag eftermiddag.

Foto: Søren Osgood/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Operationer og behandlinger genoptages på sygehusene i Region Syddanmark, da it-systemerne igen kører.

Det oplyser Region Syddanmark i en opdatering på Facebook.

”Regionens it-systemer kører igen, og regionens sygehuse genoptager derfor operationer og behandlinger igen,” skriver regionen.

Der kan dog være uregelmæssigheder i løbet af torsdag eftermiddag, indtil alle systemer er fuldt oppe at køre.

Systemerne har været nede siden torsdag først på formiddagen.

Det bevirkede, at it-systemerne på tværs af regionen var nede.

Det betød, at driften på regionernes sygehuse blev påvirket.

”Det påvirker blandt andet vores elektroniske patientjournal, vores røntgensystem og mange af de andre systemer, der er nødvendige for at lave god og sikker patientbehandling,” sagde lægelig direktør på Odense Universitetshospital (OUH) Bjarne Dahler-Eriksen torsdag middag til Fyens.dk.

Problemerne betød, at man måtte sætte nogle planlagte operationer på pause, oplyste han.

Regionen er i fuld gang med at undersøge årsagen til nedbruddet, oplyses det i opdateringen.

Pressevagten hos Region Syddanmark har torsdag eftermiddag ikke et overblik over, hvor mange operationer og behandlinger der er blevet aflyst eller flyttet som følge af problemerne.

Operationer aflyses i Syddanmark grundet it-problemer

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs