Tilsyn retter alvorlig kritik mod kommune i sag om videregivelse af elevdata til Google

Helsingør Kommune foretog ikke de nødvendige risikovurderinger, inden personlige oplysninger om skoleelever endte hos Google, lyder det i en afgørelse fra Datatilsynet.
Helsingør Kommune "har ikke foretaget de fornødne vurderinger af risikoen for de registreredes rettigheder," lyder det fra Datatilsynet i en sag om brug af Google Chromebooks i undervisningen. | Foto: Datatilsynet PR
Helsingør Kommune "har ikke foretaget de fornødne vurderinger af risikoen for de registreredes rettigheder," lyder det fra Datatilsynet i en sag om brug af Google Chromebooks i undervisningen. | Foto: Datatilsynet PR

Datatilsynet retter nu en alvorlig kritik mod Helsingør Kommune i en tidligere omtalt sag om brug af Google Chromebooks i folkeskoleundervisningen. Det skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse.

Som konsekvens af kommunens aftale med Google om at give skoleeleverne de bærbare computere endte personlige oplysninger om eleverne uden forældrenes samtykke hos Google-ejede Youtube.

"I den konkrete sag havde kommunen ikke foretaget de fornødne vurderinger af risikoen for de registreredes rettigheder," hedder det i meddelelsen.

For dele af brugeroprettelsen til Chromebook og brugen af G-Suite er det således nødvendigt, at adgangen til applikationerne og måden de fungerer på, bliver konfigureret, hvis disse skal benyttes på lovlig vis.

"Det at kommunen ikke havde vurderet dette medførte, at kommunen heller ikke havde dokumentation for, at konfiguration var sket på en måde, der passede til de risici der var for de registrerede," lyder det fra Datatilsynet.

I afgørelsen konstateres det, "at folkeskoleloven giver kommunerne ret til, at vælge det IT-udstyr og de programmer, der skal bruges i undervisningen," men endvidere, at "det påhviler kommunen som dataansvarlig at sikre, at IT-udstyret og programmerne bliver brugt på en sådan måde, at databeskyttelsesreglerne overholdes."

Helsingør Kommune modtager i samme ombæring et påbud om inden 1. november at foretage en "risikovurdering af behandlingerne i Chromebooks og G-Suite, der afspejler de strømme af persondata behandlingerne indebærer."

Datatilsynet udpeger fokusområder i 2021 

Datatilsynet: Omkring halvdelen af landets kommuner bryder datalov

Ministre indkaldt til samråd om elevers datasikkerhed 

Sager om brud på elevers datasikkerhed hober sig op

Kommune videregav oplysninger om skoleelever til Google 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også