ITWatch

Færøsk politi har forgæves ventet i flere år på nyt it-system

Hos færøsk politi har man i syv år brugt et midlertidigt it-system til stor frustration for betjentene.

Foto: Kim Agersten/Digetal Image

I 2013 fik færøsk politi nyt it-system, som skulle være en midlertidig løsning, men betjentene venter stadig på afløseren, og det er med stigende frustration, skriver mediet Digitech.

Niflheimr er navnet på systemet, og det har begrænsede funktioner, der ikke er tilstrækkelige for et journal- og sagsbehandlingssystem, siger Absalon Áargarð, som er formand for Færøernes politiforening.

"Niflheimr er fuldstændig forældet. Det bliver midlertidige systemer jo, og det rummer ikke de funktioner, som vi har brug for," siger han til Digitech.

Den færøske politiforening ønsker at blive tilknyttet Polsas, som er det system det danske politi bruger, og det har også været i udsigt flere gange, men altså endnu ikke realiseret.

It-direktør i Rigspolitiet, Lars Ole Dybdal siger til Digitech, at han har "fuld forståelse for, at kollegerne på Færøerne er frustrerede".

Problemer med Sundhedsplatformen: Nye fejl hos tusindvis af patienter

FDIH vil fusionere med Dansk Erhverv

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger