Digitaliseringsstyrelsen regner med at holde tidsplanen for vigtige it-projekter

Trods coronakrisen sigter Digitaliseringsstyrelsen mod at få nye it-systemer som Mitid og næste generation af Digital Post færdiggjort til tiden.
Tidsplanen bør ikke skride for en række vigtige it-projekter, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. | Foto: Digitaliseringsstyrelsen/PR
Tidsplanen bør ikke skride for en række vigtige it-projekter, siger Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. | Foto: Digitaliseringsstyrelsen/PR

Digitaliseringsstyrelsen regner trods coronakrisen fortsat med at holde tidsplanen for en række samfundskritiske it-projekter som næste generation af Digital Post, Mitid og Nemlogin-3, skriver Digitech.

Størstedelens af styrelsens ansatte arbejder hjemmefra, og det samme gør leverandørerne, men det bør ikke være noget problem, vurderer vicedirektør Adam Lebech.

"Indtil videre har vi ikke set forsinkelser som følge af corona, og vores udgangspunkt er i øjeblikket, at vi forsøger på ikke at blive forsinket i projekterne. Vi har et skarpt fokus på det, og det er klart, at vi må længere ind i perioden for at se, hvad det her betyder," siger han til mediet.

Han tilføjer, at der er tale om en helt usædvanlig situation, og at vurderingen derfor kan ændre sig, hvis krisen trækker ud. 

Teleudstyrs-virksomheder venter gennembrud for videomøder i kølvandet på corona-uro

Coronavirus får amerikanske telekæmper til at se bort fra ubetalte ydelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også