E-boks har betalt bod for driftsproblemer flere gange i 2019

I syv ud af de seneste otte måneder har E-boks ikke levet op til Digitaliseringsstyrelsens krav til oppetid for den digitale postløsning.
Foto: PR
Foto: PR

E-boks har svært ved at leve op til kravene til oppetid i sin digitale postløsning.

Ifølge Computerworld har selskabet i syv ud af de seneste otte måneder misligeholdt kontraktmålet for oppetid.

"E-Boks har betalt bod for alle de gange, de har overskredet SLA (Service Level Agreement, red.) for tilgængelighed i 2019 i henhold til kontrakten. Vi oplyser som udgangspunkt ikke størrelsen på opkrævet bod fra vores leverandører," lyder det i svar fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld.

I sidste uge kunne ITWatch fortælle, at Digitaliseringsstyrelsen opererer med et mål for oppetiden på 99,5 pct. Ifølge styrelsen har der været usædvanligt mange nedbrud hos E-boks i januar.

"Det er ikke tilfredsstillende, og det er ikke den service, vi forventer og har aftalt med E-boks," lød det fra kontorchef Rikke Saltoft Andersen.

E-boks har ingen kommentarer til Computerworld, men har tidligere understreget, at man gør alt, hvad man kan.

"Der er et hav af mennesker, som kigger ned i systemet i øjeblikket for at finde ud af, hvad der sker. Det er en stor gruppe på omkring 20 mand, som sidder på begge sider af bordet hos både os og KMD, der arbejder med det i døgndrift for at komme til bunds," sagde kommunikationschef Susanne Søndahl Wolff fredag.

Flere danskere end nogensinde kommunikerer digitalt med det offentlige

Digitaliseringsstyrelsen holder E-boks i kort snor efter nedbrud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også