Kombit reviderer tidsplan for IBM's overtagelse af Serviceplatformen

Det er usikkert, hvornår IBM overtager driften af Serviceplatformen, som i dag leveres af Systematic, skriver Computerworld.
Foto: Kombit/PR
Foto: Kombit/PR

Ifølge planen skulle IBM overtage driften af Serviceplatformen fra Systematic ved udgangen af 2019, men nu er den tidsplan udskudt på ubestemt tid.

Det skriver Computerworld.

Kombit, der står for indkøbet af Serviceplatformen, der skal anvendes af alle danske kommuner, bekræfter over for mediet, at organisationen sammen med leverandørerne skal afklare en række ting, hvilket betyder, at tidsplanen for IBM's overtagelse er blevet rykket.

"Kombit og Systematic har på den baggrund indledt en dialog om vilkårene for en forlængelse af den nuværende aftale, således at brugerne er sikret driften af Serviceplatformen frem til transitionen er gennemført. Vi forventer at kunne melde en opdateret tidsplan ud i starten af september," skriver Kombit i en mail til Computerworld.

Systematic har drevet Serviceplatformen siden 2013, men i marts vandt IBM et udbud om at stå for drift, vedligehold og videreudvikling af Serviceplatformen fremover. Opgaven har en værdi på 500 mio. kr.

Kombit melder om fortsatte problemer på Serviceplatformen

IBM vinder Kombit-udbud til en halv milliard 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også