Ingen tidsplan, intet overblik over projektets restøkonomi og en række kritiske fejl i afgørende tests. 

Sådan lyder hovedkonklusionerne i den seneste statusrapport over Praksys, som er Danmarks næste sygesikringssystem.

Systemet skulle have været klart for tre år siden, men ifølge formand for projektets styregruppe, centerdirektør hos Rigshospitalet og Region Hovedstaden, Martin Magelund, balancerer projektets overlevelse lige nu på et knivsæg. "En kritisk fase" kalder han det. 

"Altså jeg blev bedt om at sætte mig i front for det her projekt i vinters, og jeg vil sige, at vi er i en kritisk fase lige nu, fordi leverandøren ikke har kunnet komme med en realistisk tidsplan. Vi arbejder med leverandøren om at finde ud af, hvad der skal til for, at vi kan få en tidsplan at arbejde med," siger han og fortsætter:

"Det er ingen hemmelighed, at det har været op ad bakke længe. Vi kalder det et reboot, det vi har gang i lige nu. For det er et projekt, som af mange årsager ikke har haft den nødvendige fremdrift. Og det har helt sikkert handlet om ledelse, men også om kompetencer, og det er et af de områder, hvor leverandøren har forsøgt at gøre noget hen over sommeren. Men i sådan et projekt her kan man helt sikkert også pege fingre den anden vej."

Konfliktråd skal løse problemer

Et af de store stridspunkter mellem parterne er en uenighed om, hvilke krav til test og produkt der er dækket af kontrakten mellem parterne. Og efter i en årrække at have forsøgt at løse konflikten mellem parterne, har styregruppen nu set sig nødsaget til at få hjælp udefra. 

Derfor har parterne arbejdet med af nedsætte et konfliktråd, som skal afgøre uenigheder, de har brugt alt for lang tid på at diskutere, ifølge Martin Magelund – altså er de pågældende elementer indenfor eller udenfor kontrakten. Og parterne har forpligtet sig til at rette sig efter den vurdering, rådet i sidste ende kommer med. 

"Det er ikke noget, jeg personligt har prøvet før, men det er jo ikke unormalt at bruge en uafhængig tredje part til at afgøre uenigheder," siger Martin Magelund.

Allerede tilbage i december sidste år var projektet gået 112 mio. kr. over budget, og uden noget egentlig bud på en tidshorisont er det svært at forestille sig, at økonomien ikke stikker endnu mere af fremover. 

“Vi har lige i efteråret i regionerne bevilliget en merbevilling, så det er det, vi har at gøre med nu. Jeg tænker faktisk mere på, om det kommer til at lykkes at få et system med de funktioner, vi har købt," siger Martin Magelund.  

Har man stillet for ambitiøse krav?

"Jeg synes ikke, at det har været for ambitiøst. Det er helt, helt afgørende, at vi får sådan et nyt system." 

Leverandør med skeletter i skabet

Leverandøren af det nye sygesikringssystem er selskabet DXC, som har været inde over flere offentlige it-projekter herhjemme, og flere gange har der været seriøse udfordringer.

Det amerikanske selskab opstod ved en fusion mellem Hewlett Packard-selskabet Enterprise Services Business og CSC. Netop CSC stod bag systemet Debitormotor, der fungerer som inddrivelsessystem for Skat, men projektet endte med at udsætte hele Skats digitale inddrivelse med fire år.

For syv år siden valgte politiet helt at trække stikket på udviklingen af et nyt sagsbehandlingssystem, som CSC havde udviklet, og i januar kom endnu en ridse i lakken hos amerikanerne, da DSB droppede en aftale med selskabet tre år før aftalens udløb, fordi man allerede oplever forsinkelser.

Martin Magelund insisterer fortsat på, at DXC skal levere det produkt, som parterne har aftalt, men han understreger også, at der skal ske fremskridt med det samme, hvis der igen skal liv i projektet. 

"Vi går jo generelt efter, at det skal lykkes det her. Men det er også derfor, jeg siger, at de test, vi skal lave nu, er helt afgørende. For det er nu eller aldrig. Sådan ser jeg det virkelig," siger han.

Sundhedsplatformen bytter rundt på stofskiftemedicin

Aula-projektleder: Der kommer ikke flere udskydelser nu