Tidligere Atea-topchef afviser at have givet instrukser om bestikkelseskonto

Tidligere adm. direktør i Atea, Claus Hougesen, benægtede i landsretten, at han skulle have instrueret selskabets forhenværende salgschef om brugen af konto, som blev benyttet til at bestikke embedsmænd.
Claus Hougesen er tidligere topchef i Atea. | Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Claus Hougesen er tidligere topchef i Atea. | Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

"Nej," lød svaret fra tidligere adm. direktør i Atea, Claus Hougesen, da han torsdag i landsretten blev spurgt, om han på noget tidspunkt havde givet instrukser om, hvad pengene på den omstridte Konto 2840 skulle bruges til.

Det skriver Børsen.

Kontoen er omdrejningspunktet i sagen, hvor fem personer – herunder Claus Hougesen og forhenværende salgschef i Atea Per Andersen – sidste år blev kendt skyldige ved Retten i Glostrup i bestikkelsessagen. Netop konto 2840 blev brugt til at smøre tidligere chefer i Region Sjælland, der over en periode på flere år betydelige gaver fra it-leverandøren.

Svaret fra Claus Hougesen er i modstrid med en udmelding fra Per Andersen. Han har på et tidligere retsmøde hævdet, at de to skulle have drøftet brugen af midlerne.

Spørgsmålet er centralt i sagen, da det omhandler, hvorvidt salgschefen fulgte instrukser fra sine overordnede. Dermed peger udlægningen fra de to tidligere Atea-chef i hver sin retning. Alle fem tiltalte nægter sig skyldige i sagen, der er berammet til at løbe over 29 retsdage frem til slutningen af juni.

Atea siger farvel til it-advokat 

Nu vil fem dømte i Atea-bestikkelsessag frifindes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også