Al forskning fra ITU er nu frit tilgængeligt

Alle videnskabelige artikler fra ITU ligger frit tilgængeligt og dermed er universitetet det første der har lagt alt ud, skriver ITU selv.
Foto: PR/ITU
Foto: PR/ITU

Alle videnskabelige artikler udgivet af ITU-forskere forrige år ligger frit og gratis tilgængelige på nettet.

Det skriver ITU i en meddelelse.

Dermed er ITU det første danske universitet, hvis forskning er 100 procent Open Access, lyder det.

"At vi allerede nu er nået dertil skyldes en målrettet indsats de sidste par år, hvor vi har øget kvaliteten af registreringen af publikationer. I mange tilfælde kan publikationerne tilgås direkte fra ITU’s hjemmeside. Alle vores forskere og forskningsadministrationen har en stor andel i, at vi allerede nu opfylder målsætning i Danmarks Nationale Strategi for Open Access," siger prorektor Jens Christian Godskesen.

Det er i tråd med den Nationale Strategi for Open Access hvor målsætningen er, at målsætningen er, at der fra 2025 og frem er "uhindret, digital adgang til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner."

Det nationale gennemsnit er i år 44 procent, lyder det.

"DTU har med 64 procent den næststørste andel af Open Access-publikationer, efterfulgt af CBS med 48 procent," skriver universitetet.

"Dear Mr. Zuckerberg": Danske Medier inviterer Facebook-stifter til debat 

Region Hovedstaden udsender SAP-udbud i millionklassen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også