Styrelse klar til at indføre robotteknologi

Robotteknologi kan ifølge en analyse sikre Udlængestyrelsen tocifrede millionbesparelser. Inden for et par år skal robotter udføre en del nye opgaver, siger direktør til Altinget.
Foto: Ritzau Scanpix/Martin Lehmann.
Foto: Ritzau Scanpix/Martin Lehmann.

Udlændingestyrelsen kan høste tocifrede millionbesparelser ved systematisk at arbejde med robotteknologi.

Det skriver Altinget med henvisning til en budgetanalyse fra konsulenthusene Struensee & Co samt Zanbenberg & Company.

Overfor mediet erklærer styrelsens direktør Niels Henrik Larsen sig parat til at gå videre med robotteknologi. Inden for de næste par år skal en række delprocesser i familiesammenføringssager og sager om opholdskort automatiseres.

"Når vi skal afrapportere ved årets udgang og de kommende år, så håber og tror jeg, at vi vil blive bedømt på, om vi overordnet har sikret en sagsbehandling, der betyder, at den enkelte sag kan løses bedre, billigere og hurtigere end i dag," siger Niels Henrik Larsen til Altinget.

Han understreger samtidig, at robotteknologien ikke vil ersatte mennesker. Der er stadig "en stor brug" for tankens arbejde i forhold til skønssager, påpeger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også