ITWatch

Skatteminister efter millionforlig med KMD: Et lille plaster på såret

De 200 millioner kroner, KMD betaler til staten for det fejlslåede EFI-system, er kun "et lille plaster på såret" i en sag, der har kostet statskassen "et stort stort milliardbeløb," siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skatteministeriet og KMD's forlig i EFI-sagen på 200 mio. kr. vejer ikke op for de store summer, det fejlslåede inddrivelsessystem har kostet statskassen, fastslår skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et interview med DR.

"Det er et lille plaster på såret," siger ministeren om forliget, der sætter et endeligt punktum i sagen om it-systemet, som blev bestilt hos KMD i 2005 for 160 mio. kr. Systemet viste at være yderst ineffektivt, da det kortvarigt blev sat i drift fra 2013-2015, og sidenhen er danskerne gæld til staten ifølge DR steget fra 60 til 120 mia. kr.

"De har ikke leveret det, de skulle, men det skyldes også en masse forkerte politiske og administrative beslutninger, som har gjort, at vi har haft milliardomkostninger til at rydde op på inddrivelsesområdet. Men det her er endnu et skridt på vejen til at få en effektiv inddrivelse," siger Karsten Lauritzen videre til DR.

Selv om ministeren erkender, at sagen har kostet statskassen "et stort stort milliardbeløb," mener han alligevel, at forliget isoleret set er "godt købmandskab". Kammeradvokatens regning for at rydde op efter EFI-sagen lyder til sammenligning på 300 mio. kr., som ifølge Karsten Lauritzen dog ikke relaterer sig til selve retssagen.

Professor om EFI-forlig: KMD har stadig lavet en dårlig forretning

KMD indgår forlig med Skat

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger