Digitaliseringsstyrelsen klar til at lancere driftsplatform for Nemlog-in

Mandag lancerer Digitaliseringsstyrelsen den forsinkede platform til Nemlog-in. Styrelsen varsler, at enkelte funktioner vil være ude af drift i et par dage.
Foto: PR/Digitaliseringsstyrelsen
Foto: PR/Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen vil mandag flytte Nemlog-in over på en ny driftsplatform.

Det skriver styrelsen i en meddelelse på sin hjemmeside.

"Med skiftet bliver den tekniske platform moderniseret og gjort klar til videreudviklingen af den fremtidige NemLog-in-løsning," hedder det.

Styrelsen peger videre på, at enkelte funktioner vil være ude af drift et par dage.

"I en periode på et par dage vil du som bruger dog ikke kunne oprette nye fuldmagter og brugerrettigheder eller opdatere og slette de eksisterende. Alle øvrige funktioner vil fungere som normalt."

Oprindeligt skulle Nemlog-in allerede have været flyttet over på platformen i december, men tekniske problemer hos leverandøren NNIT fik Digitaliseringsstyrelsen til at skyde arbejdet.

"Der indgår en drøftelse af bod. Men det er ikke for den fulde periode," påpegede vicedirektør Adam Lebech overfor ITWatch.

"NNIT er nemlig kun skyld i en del af forsinkelsen fra december til februar. Oven i det har Digitaliseringsstyrelsen vurderet, at det var bedst placere go live efter det marts-peak, hvor hovedparten af danskerne skal se, hvor meget de skal have tilbage i skat."

Tekniske problemer hos NNIT udskyder lancering af fundament for Nemlog-in

NNIT lancerer strategiændring og omrokerer ledelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også