Ny sikkerhedspakke skal sikre korrekt håndtering af borgernes data

Offentligt ansatte skal med en ny sikkerhedspakke klædes bedre på til at kunne håndtere borgernes data på en sikker måde, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.
Foto: PR/Digitaliseringsstyrelsen
Foto: PR/Digitaliseringsstyrelsen

En ny sikkerhedspakke skal sikre, at offentligt ansatte bliver bedre klædt på til at håndtere borgernes digitale data på en sikker måde.

Sikkerhedspakken er en del af regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som blev præsenteret tidligere på året. Her fremgår det blandt andet, at undervisning i cyber- og informationssikkerhed er obligatorisk for medarbejdere i staten.

"Når vi tager ansvar for at digitalisere Danmark, så er det vigtigt, at vi også tager ansvar for, at medarbejderne har den rette viden og de rette værktøjer til at passe godt på borgernes oplysninger," siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, og fortsætter:

"Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med en række parter herunder KL, Danske Regioner og Sundhedsdatestyrelsen nu kan offentliggøre en sikkerhedspakke med en række værktøjer, som kan bruges til at uddanne medarbejderne til en mere sikker håndtering af danskernes personoplysninger."

Sundhed, administration og undervisning

Den nye sikkerhedspakke består af en plakat, pjece, quiz, e-læring og en kort film. Materialet er ifølge Digitaliseringsstyrrelsen, KL og Danske Regioner udviklet med øje for de problemstillinger, man som offentligt ansat står over for.

"I kommunerne er det en naturlig del af hverdagen at arbejde med borgernes oplysninger, og dette foregår i stigende grad digitalt. Det stiller hele tiden nye krav til medarbejdernes håndtering af fx borgernes personoplysninger," siger Laila Kildesgaard, direktør i KL, og fortsætter:

"Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i samarbejde med de fællesoffentlige parter nu offentliggør en sikkerhedspakke, vi kan bruge i kommunerne til at ruste kommunale medarbejdere til at arbejde sikkert med borgernes oplysninger."

I skrivende stund er der udviklet to målrettede sikkerhedspakker. Den ene er tiltænkt sundhedspersonale, mens den anden henvender sig til administrativt personale. I starten af 2019 vil endnu en sikkerhedspakke, som er målrettet undervisningspersonale, blive publiceret.

Digitaliseringsstyrelsen: Manglende it-kompetencer skal findes nu

Nye guides skal give borgerne et bedre digitalt overblik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også