It-system bag forsinkelse af nye ejendomsvurderinger

It-systemet bag de nye ejendomsvurderinger skal gennemtestes, før der bliver sendt juridisk bindende vurderinger ud til boligejerne.

Forsinkelsen af de nye ejendomsvurderinger skyldes et it-system, som skal gennemtestes, før det bliver sat i søen.

Det oplyser Skatteministeriet i en meddelse onsdag.

Her fortalte ministeriet, at det længe ventede system til vurderinger af ejendomme, som ventes at få stor indflydelse på boligpriserne, først vil blive endeligt rullet ud i 2020.

Og det skyldes altså først og fremmest, at man vil være helt sikker på teknikken bag vurderingerne.

"Skatteministre før mig har sat store it-systemer i drift, før de var testet ordentligt igennem, og man var sikker på, at de virkede. Den fejl ønsker jeg ikke at gentage, men derimod tage ved lære af! Danskerne skal have bedre og mere gennemskuelige vurderinger, og jeg vil være på fuldstændig sikker grund, før vi sender juridisk bindende vurderinger til ejerne af alle 1,7 mio. ejerboliger," udtaler skatteminister Karsten Lauritzen (V).

"Til gengæld starter vi dialogen med boligejerne op tidligt, ligesom vi bliver vigtige erfaringer rigere, inden vi i 2020 løbende sender de bindende vurderinger på gaden. Jeg har truffet beslutningen med åbne øjne, fordi det er en bedre og mere sikker måde at rulle det nye vurderingssystem ud på," lyder det i en meddelelse.

Et bredt forlig i Folketinget står bag de nye ejendomsvurderinger. De nye boligskatteregler træder i kraft i 2021, hvis alt går efter planen.

Statsrevisor tyer til Folketinget for at få KL ud af busken i sag om digital post

Ny portal skal øge danskernes digitale sikkerhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også