Atea er blandt vinderne på stor aftale med det offentlige

Atea er blandt 12 selskaber, der kan få ordrer på stor rammeaftale hos det offentliges storindkøber, SKI. (Opdateret 24. oktober kl. 14.08)
Foto: /Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
Foto: /Ritzau Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
AF RITZAU

It-selskabet Atea er tirsdag blevet godkendt til en stor aftale med det offentlige sammen med 11 andre virksomheder. 

Det oplyser Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, der står for indkøb på vegne af det offentlige. 

Selskabet, der i juni blev dømt for bestikkelse, er dermed med i opløbet om få ordrer på aftalen, der ifølge Atea har en anslået værdi på 720 millioner kroner over fire år. 

I juni blev Atea dømt ved Retten i Glostrup for bestikkelse af offentligt ansatte. 

Her blev selskabet idømt en bøde på ti millioner kroner for i en årrække at have bestukket ansatte i Region Sjælland.

I september slog Kammeradvokaten fast, at der ikke var grundlag for at se bort fra Atea ved offentlige udbud, selv om selskabet i juni blev dømt for bestikkelse.

Det fik dengang innovationsminister Sophie Løhde (V) til at lufte tanke om at ændre reglerne, så det blev muligt.

Imidlertid er Atea nu med på rammeaftalen, hvor også selskaber som KMD, Netcompany, Global Connect og Teracom er at finde. 

SKI, der er ejet af staten og kommunerne, forventer at underskrive kontrakter med virksomhederne efter 1. november. 

/ritzau/

Ski: For tidligt for virksomhederne at fejre milliongevinst i ny rammeaftale 

Atea udvalgt til Ski-ordre på trekvart milliard

Atea-boss står "i en svær situation" og skal genvinde tilliden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også