Sverige dropper it-satsning efter seks års udvikling og stor millionomkostning

Efter seks års udvikling og omkostninger for 140 millioner lægger de svenske myndigheder en storstilet it-satsning i graven.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er ikke kun herhjemme, at offentlige it-projekter fra tid til anden løber ind i alvorlige problemer. I Sverige har man stoppet udvikling af en storstilet it-tjeneste kaldet "Hälsa för mig", der skulle samle patienters journal- og lægemiddeldata på et sted.

Det skriver Dagens Nyheter.

Udviklingen blev påbegyndt i 2012 med sigte på en lancering i 2014, men nu – seks år og udgifter på 140 mio. svenske kr. (101 mio. kr.) senere – bliver projektet altså skrinlagt.

Baggrunden er, at Datainspektionen, som er de svenske myndigheders svar på Datatilsynet herhjemme, ikke har kunnet godkende håndteringen af persondata i løsningen.

Hos den svenske E-hälsomyndigheten, der fik opgaven med at gennemføre projektet, bekræfter man, at det ikke vil blive lanceret.

"Vi har desværre ikke været i stand til lancere nogen tjeneste for pengene. Vi er fortsat med at opbygge den viden og erfaring, som vi har nu, etablere grundlag for aftaler og alt rundtomkring. Men det er ikke kommet nogen til gavn indtil videre," udtaler projektleder ved E-hälsomyndigheten, Carl Jarnling, til Dagens Nyheter.

Sverige opretter ny stilling til at styre digitaliseringen

It-skandale i Sverige vokser i omfang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også