Kommune dropper halvt år gammelt teleudbud

Et teleudbud, der skulle sikre bedre internethastigheder i Lejre Kommune, hvor 25 pct. af ejendommene har adgang til maksimalt 10 Mbit/s, er blevet droppet af kommunen. Kommunen modtog kun et enkelt tilbud.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Lejre Kommune har annulleret et teleudbud, som skulle sikre hurtigere internethastigheder til virksomheder og private i kommunen. Udbuddet blev offentliggjort før jul sidste år, men kommunen har kun modtaget et enkelt tilbud fra tele- og energiselskaberne. Det skriver Kommunernes IT-Magasin, KIT.

Ifølge kommunaldirektør Inger Marie Vynne kom tilbuddet fra TDC. Prisen fra TDC var dog tre gange dyrere, end Lejre Kommunes forventninger, som bl.a. byggede på Moderniseringsstyrelsens prisaftaler for teleydelser. Derfor kunne Lejre Kommune ikke acceptere TDC’s tilbud.

Lejre Kommune forsøgte med udbuddet at sikre bedre bredbåndsdækning ved selv at øge efterspørgslen på kommunens underliggende infrastruktur til institutioner som skoler og plejehjem. En infrastruktur, som virksomheder og private efterfølgende ville blive tilbudt at koble sig på.

"Hver fjerde ejendom står i dag uden ordentlige internetforbindelser. Det er et betydeligt problem, som skyldes dårlig konkurrence på telemarkedet," siger Inger Marie Vynne til Kommunernes IT-Magasin, som skriver, at den maksimale tilgængelige hastighed i disse ejendomme er på 10 Mbit/s.

Kombit glæder sig over et stærkt felt i stort udbud

It-virksomhed fanget i slagsmål mellem kommune og fotografer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også