Teknologipagt skal give tusinder flere teknikkyndige danskere

Danmark står over for en stor mangel på ingeniører, it-specialister og videnskabsfolk. Det skal pagt ændre.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) | Foto: /ritzau/Jonas Olufson
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) | Foto: /ritzau/Jonas Olufson
Af Ritzau

Regeringen, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal sammen arbejde for, at langt flere unge vælger at blive eksempelvis matematikere, ingeniører eller teknikere.

Det skriver Berlingske.

Der er tale om en såkaldt teknologipagt, der skal gøre, at omkring 10.000 flere har en uddannelse inden for Stem-fag i 2025. Det dækker over de engelske ord science, technology, engineering og mathematics.

"Hvis ikke det lykkes for os at uddanne flere med Stem-kompetencer, risikerer vi, at væksten glider udenom Danmark."

"Vi kan heldigvis se, at optaget på Stem-uddannelserne stiger, men slet ikke nok. Der er slet ikke tale om den eksplosion, som vi vil have. Derfor sætter vi de ambitiøse mål," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Berlingske.

Ingeniørforeningen, IDA, vurderer, at der uden en større indsats vil mangle 6500 ingeniører og 3500 naturvidenskabelige kandidater i 2025. Det forventes samtidigt, at der vil mangle op mod 19.000 it-specialister.

Samarbejdet har en målsætning om, at 250 firmaer er engageret i pagtens indsats i 2020 og at 150.000 personer deltager. Pengene skal komme fra fonde, selskaber og staten.

Der vil blive nedsat en styregruppe og et ambassadørkorps til at stå for arbejdet. Det kan eksempelvis være mere undervisning og større opmærksomhed om fagene i skolen.

Indsatsen skal være med til at fremtidssikre Danmark til den nye teknologiske tidsalder.

"Hvis vi taber det slag, taber vi intet mindre end slaget om fremtidens velstand og grundlaget for opfindelsen af nye bæredygtige løsninger." 

"Visionen er, at en dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede kan forene hundredvis af spredte initiativer til én fælles slagkraftig indsats," siger formanden for ingeniørforeningen, Thomas Damkjær Petersen, til Berlingske.

/ritzau/

Brian Mikkelsen uddeler 46 mio. kr. til innovative løsninger 

Regeringen vil gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft  

ITB: Strategi for sundheds-it hilses velkommen 

Nu bliver sundhed digitalt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også