It-konsulent: Det offentlige overlader alle uklarhederne til os

Når det offentlige indgår partnerskaber med private aktører om nye it-løsninger, tages der som udgangspunkt ikke højde for, at alle uklarhederne, såsom lovgivning, i sidste ende skubbes over til leverandøren. Det skaber urealistiske forventninger, mener it-konsulent.
Foto: Arkiv/Colourbox
Foto: Arkiv/Colourbox

Når stort anlagte it-projekter lanceres i offentligt regi, har den forudgående proces ikke altid været lige køn. I mange tilfælde bruger myndighederne en uretmæssig stor del af den samlede tid til rådighed i projektet på forudgående analyser, hvilket omvendt efterlader leverandøren med for lidt tid til at løse opgaven på tilfredsstillende vis. Det skriver partner i it-konsulenthuset A2 Peter Müller i et debatindlæg på Altinget.dk.

"Tiden, som leverandøren har til at forstå myndighedens krav og få etableret et løsningsforslag, er ofte ude af proportion med tiden, som er brugt indledningsvist af myndigheden. Alt det, som er uklart i kravene – tidsplanernes optimisme, forudsætninger som for eksempel forventning om ny lovgivning – det flyttes over på leverandørens bord," skriver han i indlægget.

Han pointerer i forlængelse af ovenstående, at leverandørerne i får øgede beføjelser, hvad angår udformningen af løsningen, den anvendte teknologi og hvordan leverancerne vil foregå. Alt sammen for at få leverandøren til at acceptere de ringere vilkår i forhold til den tid, som de i sidste ende har til rådighed til projektet.

Løsningen er, ifølge Peter Müller, at man i højere grad begynder at italesætte parternes medansvar i processen, så både det offentlige og leverandørerne er klar over deres ansvar i forhold til det endelige produkts succes eller fiasko.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også