ITWatch

Kinesisk selskab bag samkørselsordning barsler stor milliardnotering i USA

Didi Chuxings børsnotering ventes at blive den største notering af et internationalt selskab i USA siden Alibaba i 2014.

Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix

Kinesiske Didi Chuxing har løftet sløret for en børsnotering i USA til en anslået markedsværdi på mindst 65 mia. dollar. I planerne til børsnoteringen fremgår skadeomfanget af coronakrisen, men også at selskabet nu ser økonomisk bedring.

Det skriver Financial Times.

Selskabet bag den kinesiske samkørselsordning Didi Chuxing vil børsnoteres i USA og har offentliggjort sine planer for noteringen.

I planerne har selskabet redegjort for coronakrisens økonomiske skadeomfang og den økonomiske bedring, der er på vej.

Omsætningen faldt i 2020 med 8,5 pct. til 22 mia. dollar, mens omkostningerne i samme periode steg til over 1,6 mia. dollar.

Omsætningen er dog sprunget tilbage i årets første kvartal, hvor den lå på 6,6 mia. dollar med et nettooverskud på 861 mio. dollar.

Selskabet blev i forbindelse med en privat pengeindsamling i 2018 vurderet til en markedsværdi på 65 mia. dollar - svarende til omkring 397 mia. kr., fortæller en kilde til Financial Times.

Det er dog sandsynligt, at markedsværdien ved børsnoteringen vil ligge højere.

Didi Chuxings ejer, Xiaoju Kuaizhi, ventes at gå på den amerikanske børs i næste måned. Hvis selskabet noteres til den ventede markedsværdi, vil det være den største børsnotering af et internationalt selskab i USA siden Alibaba i 2014.

Fondsbørsen sætter kriseramt fintech-selskab under observation 

Investor revser børsrådgiver: "First North bliver brugt som en skraldespand" 

Mere fra ITWatch

Dansk landechef for Oracle stopper

Det bliver et ryk opad for den danske landechef for Oracle, der fremover skal fokusere på østeuropa. Ingrid Mjøen har været hos Oracle i Danmark i små 17 år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs