Amazon-stifter vil tilbage til månen

Amazons stifter har set sig varm på at komme til månen.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Susan Walsh
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Susan Walsh

Amazons administrerende direktør, Jeff Bezos, vil bruge sin opstart inden for raketter til at udvikle månekøretøjer og måske endda bygge huse til menneskelig beboelse på månen.

Det skriver The Wall Street Journal.

Jeff Bezos talte fredag ved National Space Societys årlige møde, hvor han redegjorde for sin vision for udforskningen af månen og fremtidige planer om at bygge på månen. Han mener, at måneudforskningen er nødvendig for den menneskelige overlevelse på længere sigt og siger, at det ikke bare er noget, han vælger at gøre, men noget, han er nødt til at gøre.

Amazon-stifteren, der ligeledes har stiftet rumrejse-selskabet Blue Origin, vil gennemføre sit projekt om måneudforskning, selv hvis den amerikanske regering ikke vil yde finansiel støtte.

Jeff Bezos gik ikke i detaljer omkring rumfartøjer og månekøretøjer, men gav i stedet et passioneret argument for at øge muligheden for private rumrejser. Jeff Bezos mener, at fremtidige generationer ikke vil kunne overleve på jorden uden at brede sig til andre dele af solsystemet.

"Alternativet er stilstand," siger Jeff Bezos til The Wall Street Journal og tilføjer, at uden rumbebyggelse vil kloden ikke kunne vokse mere, på grund af blandt andet miljømæssige begrænsninger.

"Det er ikke den fremtid, jeg ønsker for mine børnebørn eller mine børnebørns børnebørn."

 

 

/ritzau/FINANS

Amazon: Stemmestyring står over for snarligt gennembrud 

Amazons tech-topchef forudser fremtid med machine learning i lovende nordisk marked 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også