AI-rapport: ”Når man booster raketten i forhold til en af de største sektorer i dansk erhvervsliv, så kan det også ses på Danmarks bundlinje”

Kunstig intelligens kan sætte økonomisk skub under sektorer som information, finans, forretningsservices, administration og sundhed. 200.000 jobs kan helt eller delvist erstattes af AI.
En af konklusionerne i analysen er, at det især er hos medarbejdere, der bruger AI som et dagligt værktøj, at man vil kunne se et direkte produktivitetsboost. | Foto: Dado Ruvic
En af konklusionerne i analysen er, at det især er hos medarbejdere, der bruger AI som et dagligt værktøj, at man vil kunne se et direkte produktivitetsboost. | Foto: Dado Ruvic

Hvis AI bliver implementeret bredt i alle sektorer i Danmark, kan vi få en vækst i bruttonationalproduktet på op til 8 pct., og 200.000 jobs kan helt eller delvist erstattes af teknologi.

Sådan lyder vurderingen i en ny analyse udarbejdet af Implement og Google, der er døbt ”Economic opportunities from AI”.

I tørre tal svarer det til at øge bruttonationalproduktet med 200-250 mia. kr. 

”AI svarer lidt til at sætte et par ekstra brændstoftanke på en raket. Men i modsætning til tidligere tiders automatisering, der hovedsageligt er foregået i industrien, kan kunstig intelligens skabe store produktivitetsforbedringer i serviceindustrien. Og når man booster raketten i forhold til en af de største sektorer i dansk erhvervsliv, så kan det også ses på Danmarks bundlinje,” lyder vurderingen fra Kenneth Ipsen, adm. direktør i SAS Institute i Danmark, i en pressemeddelelse udsendt af IT-Branchen.

Rapporten peger på, at det især er inden for information, finans, forretningsservices, administration og sundhed, at der er store gevinster at hente ved brugen af kunstig intelligens.

Produktivitetsboost

En af konklusionerne i analysen er, at det især er hos medarbejdere, der bruger AI som et dagligt værktøj, at man vil kunne se et direkte produktivitetsboost.

Samtidig vil brugen af kunstig intelligens være med til at automatisere flere af de daglige arbejdsprocesser, så medarbejderne får frigivet mere tid. Tid, som de kan bruge på andre værdiskabende aktiviteter.

For mange kommer AI til at fungere som en form for personlig assistent. Det kan f.eks. være i forhold til at få hjælp til at opsummere længere tekster, hvis man har behov for et hurtigt overblik over et budget eller skal have lidt ideer til at formulere en tekst mere levende. 

Ud af de ca. tre millioner fuldtidsansatte, der er i Danmark, vil 64 pct. ifølge rapporten snart benytte AI som et dagligt værktøj. 30 pct. af arbejdsstyrken forventes ikke at blive påvirket af kunstig intelligens i nævneværdig grad, mens seks pct. af jobbene, svarende til cirka 200.000, helt eller delvist vil blive erstattet gennem automatisering. 

De vil dog blive erstattet af nye jobtyper i takt med AI’s udbredelse i erhvervslivet, lyder vurderingen i rapporten.

Ifølge brancheorganisationen IT-Branchen, som SAS Institute er medlem af, opnår vi kun potentialet på 200-250 mia. kr., hvis vi er meget mere proaktive i forhold til AI - både i virksomhederne og i den offentlige sektor.

F.eks. bør vi have en AI-positiv lovgivning, der med respekt for de etiske aspekter, bias og persondata skal fungere som katalysator, der gør Danmark til en førende AI-nation.

Uddannelse og kompetenceudvikling er også altafgørende, hvis vi skal få det fulde gavn af AI.

Det er derfor ikke bare vigtigt med en generel opkvalificering af det danske arbejdsmarked, men også, at vi ikke begrænser antallet af uddannelsespladser på f.eks. ITU og DTU, som regeringen ellers har meldt ud, da vi i så fald vil komme til at mangle netop den arbejdskraft, der bliver afgørende for Danmark fremtidige vækst, lyder det fra IT-Branchen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også