Reddit overvejer søgsmål mod AI-selskaber for uautoriseret databrug

Det sociale medie Reddit overvejer at tage retslige skridt mod teknologiselskaber, der udtrækker data fra hjemmesiden uden tilladelse.
Reddit indgik i februar et partnerskab med Google, som gør det muligt for virksomheden at benytte data fra Reddit til at træne sine modeller for kunstig intelligens. | Foto: Dado Ruvic
Reddit indgik i februar et partnerskab med Google, som gør det muligt for virksomheden at benytte data fra Reddit til at træne sine modeller for kunstig intelligens. | Foto: Dado Ruvic
Af MarktWire

Reddit er kommet på kant med AI-løsningerne, og selskabets direktør, truer nu med at hive dem med i rettet, hvis de henter informationer fra det sociale medie. 

Det skriver The Times.

Jen Wong, der er administrerende direktør for Reddit, siger til avisen, at data fra det sociale medie, hvor brugere kan skrive sammen om forskellige emner i diskussionsfora kaldet ”subreddits”, skal benyttes på passende vis af teknologiselskaber.

”Reddit producerer en fantastisk mængde af frisk information hvert eneste minut om dagen baseret på menneskelig erfaring. Vi tror på, at folk kan bruge vores data med det formål at øge læring til fordel for andre, men vi vil ikke have, at vores data bliver brugt til kommercielle formål,” siger hun til avisen.

Wong vil ikke specificere over for avisen hvilke selskaber, hun mener, er skyldige i at udtrække data fra Reddit. 

Reddit indgik i februar et partnerskab med Google, som gør det muligt for virksomheden at benytte data fra Reddit til at træne sine modeller for kunstig intelligens.

Reddit blev børsnoteret i slutningen af marts efter at have ventet flere år på det rette tidspunkt. Siden da er det sociale medies aktiekurs steget fra 34 ved noteringen til 45 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også