I Europa og Danmark taler vi meget om, hvordan vi sakker bagud i kapløbet om kunstig intelligens, mens USA indtager førstepladsen. Det er sandt, at amerikanske og kinesiske tech-giganter allerede har taget teten på markedet for Generativ AI, og de private investeringer i kunstig intelligens i USA og Kina overstiger med længder dem, der foretages i Europa. Denne ubalance kan true vores teknologiske selvstændighed og gøre os alt for afhængige af amerikansk AI-teknologi, hvilket kan få store konsekvenser.

Når vi taler om forskellen mellem USA og Europa, så bliver OpenAIs ChatGPT fremhævet som noget af det mest revolutionerende. Sandheden er faktisk, at AI teknologien har sine rødder helt tilbage til 1956, hvor man første gang begyndte at bruge AI. Generativ AI kom så til i 2021, og fik sit bredere gennembrud i oktober 2022, hvor OpenAI lancerede ChatGPT. 

Men for at kunne diskutere om vi sakker bagud i kapløbet, bliver vi nødt til at synliggøre nuancerne til AI-debatten, for Europa fører allerede klart an, når det kommer til den kritiske tech-infrastruktur, der er essentiel for at Generativ AI blev brugbart, og fremover bliver endnu mere brugbart.

Generativ AI afhænger nemlig at 3 aspekter, hvor kun èn af elementer er relateret til AI. De 3 aspekter er:

1. Massive datamængder – dette er muligt pga. de mange milliarder devices der er på internettet

2. Supercomputere der kan processere store mængder data hurtigt – dette er muligt med cloud computing

3. LLM’s – som er de fundamentale Gen AI modeller.

Så Generativ AI kræver en stor tilgængelighed af meget data for at kunne træne sine modeller. I dag findes der uendelig meget data, bl.a. takket være de 3,8 milliarder smartphone-brugere (2021 tal) der findes globalt, hvilket fungerer optimalt i dag takket være den globale connection af devices. Her fører Europa faktisk klart an med sin kritiske tech-infrastruktur, for globalt set er der kun tre virksomheder, der kan muliggøre mobiladgang: Nokia, Ericsson og Huawei. To af disse er EU-virksomheder. 

Og mens AI’s udvikling i høj grad afhænger af den data som den brede anvendelse og brug af vores enheder er med til at drive og skabe, besidder Nokia og Ericsson den mest omfattende IPR-portefølje. Ingen på denne planet kan producere en enhed, der forbinder til internettet, uden at betale royalties til Nokia og Ericsson. Og næsten ingen kan forbinde til internettet uden det går gennem Nokia og Ericsson udstyr.

AI kræver også adgang til kunne processere store mængder hurtigt. Det kan i dag lade sig gøre med cloud computing. I forhold til opbevaring af data har USA har en fordel med deres cloudløsninger, men her vil Europa godt kunne følge med – også det i lyset af GDPR, hvor de amerikanske virksomheder etablerer datacentre i EU. 

Selvom Europa pt. sakker bagud på AI-applikationsniveauet i forhold til USA og Silicon Valley, der allerede har givet os ChatGPT, er vi ikke bagefter på niveauet af kritisk infrastruktur og træningsdatas niveau. 

Synthesia, som bl.a. er stiftet af en dansker, har allerede udviklet en af de bedste AI-modeller til at generere video, så Europa har vist der kan skabes virksomheder, der kan følge med på applikationsniveauet.

Hvad kan vi gøre i Europa for at bremse USA eller selv komme hurtigere frem på AI?

Tech-virksomhederne i Silicon Valley har indset de kan tjene mange penge, hvis de privatiserer profitten og socialiserer omkostningerne. De socialiserer omkostningerne ved tillader deres AI-bots at træne deres modeller på data de henter gratis på data fra bl.a. Europa, og her bør vi i vores AI Act indføre regulativer, så det ikke længere vil være gratis for dem. Virksomheder vil således kunne tjene penge på, at amerikanske AI virksomheder USA benytter deres data. Hvis ikke de vil betale, kan de i USA have sværere ved at træne på kvalitetsindhold. EU har brug for regulativer - royalties, ligesom med musik eller film.

Data er nøglen til god AI, og USA vil ikke kunne udvikle god AI uden adgang til kvalitetsdata fra bla. EU. I Danmark har vi bl.a. meget kvalitetsdata, alt fra sundhedsdata og Folketingets transskriberede debatter, til troværdige medier.

Desuden skal vi i Danmark og resten af Europa hjælpe virksomheder og give dem incitamenter til at udvikle applikationsdelen og dermed komme tættere på USA. Vi skal altså sikre et (økonmisk) miljø der fremmer flere virksomheder som Synthesia. Vi må styrke vores talenter ved at opkvalificere gennem uddannelse og tiltrække globale AI-professionelle.

Dermed kan vi ved at fokusere på de nøgleområder, såsom investering i AI, dataadgang, den teknologiske infrastruktur og talentudviklingen, komme på niveau og positionere os som en leder på AI-markedet. 

De første AI-modeller bliver fyret

Silicon Valley virker skræmmende og farlige for alle os i Europa, og selvom de har en masse kloge og dygtige hoveder, så er deres talenter meget unge og lidt grønne, når det kommer til at drive virksomheder.

Det hele blev tydeliggjort, da OpenAI fyrede deres CEO og genansatte ham få dage senere. Microsoft valgte herefter at indsætte flere modne bestyrelsesmedlemmer, så den type forhastede beslutninger ikke vil ske igen. 

Den manglende modenhed Det samme kan man også ses ved i de break-out virksomheder der er komemt ud af OpenAI, samt andre AI virksomheder i Silicon Valleyflere af deres AI-modeller, at der mangler lidt modenhed.

AIR Canada og Chevrolet har begge oplevet problemer med implementeringen af deres chatbots, hvor AIR Canadas opfandt en ny politik og gav forkerte oplysninger til passagerer, der skulle købe billetter og Chevrolet solgte biler til 1 dollar.

Retten har udtalt at AIR Canada er ansvarlig for det deres chatbot ”siger”, på samme måde som de er ansvarlige for hvad deres kundeservicemedarbejdere siger.

Selvom noget af deres teknologi virker skræmmende, så kan Europa stadig nå at komme op på niveau. Det kræver blot, at virksomhederne tager handling.

Specielt de danske virksomheder må tage action her i 2024 for, at vi ikke kommer for langt bagefter. De skal få styr på deres data, så vi kan nå vores mål. Europa har alle forudsætninger for at blive en leder inden for AI, og det er på tide, at vi udnytter vores potentiale fuldt ud.