Elon Musks AI-startup vil rejse 1 mia. dollar

Elon Musks AI, som bruger bogen ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” som model, vil rejse en mia. dollar ifølge en ansøgning til amerikanske børsmyndigheder.
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
af marketwire

Elon Musks nystartede virksomhed med fokus på udvikling af kunstig intelligens, X.AI, planlægger at rejse 1 mia. dollar i ny kapital.

Det skriver CNBC med henvisning til en ansøgning sendt til de amerikanske børsmyndigheder.

Elon Musk, for tiden verdens rigeste person, annoncerede grundlæggelsen af X.AI, som har til formål at ”forstå universets sande natur”, og siden hen har fire andre investorer skudt 135 mio. dollar ind i selskabet.

Allerede i november lancerede X.AI efter to måneders træning en chatbot baseret på kunstig intelligens.

Grok, som den hedder, anvender den humoristiske bogserie ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” som model, og har i modsætning til Chatgpt realtids-adgang til internettet.

- Grok er designet til at besvare spørgsmål med lidt humor og har en rebelsk side, så brug den ikke, hvis du ikke kan lide humor!, skrev X.AI ved lanceringen.

- Den vil også svare på mere lumre spørgsmål, som afvises af de fleste andre AI-systemer.

.\\˙ MarketWire

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også