OpenAI vil næppe åbne bestyrelsen for Microsoft eller andre investorer

Magtkampen i AI-ikonet OpenAI fortsætter. Microsoft afventer den endelig udmelding fra ChatGPT-ejeren.
Magtkampen i AI-ikonet OpenAI fortsætter. | Foto: Dado Ruvic / Reuters / Arkivfoto
Magtkampen i AI-ikonet OpenAI fortsætter. | Foto: Dado Ruvic / Reuters / Arkivfoto

”ChatGPT-ejeren OpenAI forventes ikke at tilbyde Microsoft og andre investorer, herunder Khosla Ventures og Thrive Capital, pladser i sin nye bestyrelse, sagde en person, der er bekendt med sagen,” til mediet Reuters tirsdag.

Over de sidste to uger har en regulær magtkamp udfoldet sig i den ”not for profit” konstruktion, som ejer OpenAI, der står bag ChatGPT, der det seneste år har givet generativ AI et egentlig gennembrud. Først fyrede bestyrelsen OpenAIs adm. direktør Sam Altman uden en detaljeret årsag. Han blev dog efter få dag genindsat med løftet om en ny bestyrelse.

Det har skabt uro blandt investorerne i den startup, der er blevet globalt centrum og ikon for udviklingen af AI. Blandt de største investorer er Microsoft, der de seneste par år har investeret mere end 10 milliarder dollars i OpenAI og lige nu integrerer teknologien i tech gigantens software.

Iagttagere venter ifølge Reuters ikke, at Microsoft og topchefen Satya Nadella vil sidde på hænderne. Men officielt vil Microsoft først kommentere, når OpenAI har sagt noget. De første navne i bestyrelsen ventes bekræftet i denne uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også