Meta forbereder chatbots med personas i forsøg på at fastholde brugere

Selskabet har designet prototyper af chatbots, som kan føre menneskelignende samtaler med brugerne på Facebook. 
Foto: Yves Herman
Foto: Yves Herman
Af Marketwire

Facebooks moderselskab, Meta, forbereder en lancering af en række kunstig intelligens-drevne chatbots med forskellige personligheder i et forsøg på at øge engagementet med selskabets sociale medieplatforme.

Det skriver Financial Times.

Meta har designet prototyper af chatbots, der kan føre menneskelignende samtaler med platformens omtrent 4 mia. brugere, ifølge kilder med kendskab til selskabets planer. Formålet med chatbotterne er at være en ny søgefunktion, kunne give anbefalinger samt være et sjovt produkt, brugerne kan interagere med.

Det er for virksomheden en måde at tiltrække og fastholde brugere på, samtidig med der konkurreres mod andre sociale medier som TikTok, og som et forsøg på at skabe samme popularitet som ChatGPT, der blev lanceret i november.

Udover at øge engagementet på Metas platforme kan chatbots også indsamle enorme mængder af nye data om brugernes interesser, udtaler eksperter. Det vil hjælpe Meta til bedre at målrette relevant indhold og annoncer til brugere.

”Når brugere interagerer med en chatbot, eksponerer den virkelig meget mere af deres data for virksomheden, og virksomheden kan gøre alt, hvad de vil med disse data,” siger Ravit Dotan, der er AI-etisk rådgiver og forsker til avisen.

Denne udvikling vækker bekymringer omkring privatlivets fred såvel som potentiel manipulation og nudging, ifølge Ravit Dotan .

Meta har afvist at kommentere på dette.

I en telekonference onsdag, udtalte Meta-stifter Mark Zuckerberg analytikere, at virksomheden i september vil udgive en mere detaljeret plan for AI-produkterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også