Googles værditab større end værdien i flere af selskaberne i S&P 500

Googles ejer, Alphabet, har taget en rutchetur på børsen efter lanceringen af selskabet egen chatbot.
Foto: Kenzo Tribouillard
Foto: Kenzo Tribouillard
Marketwire

Alphabet, der er Googles moderselskab, har tabt mere end 100 mia. dollar i værdi på lancering af koncernens egen chatbot drevet af kunstig intelligens, som tilsyneladende ikke er så intelligent endda.

Onsdag gled aktien med 7,7 pct., og torsdag falder aktien yderligere - med 4,8 pct., hvilket øger værditabet.

Men alene de 100 mia. dollar, som koncernen mistede i værdi onsdag, er mere, end hvad omkring 423 pct. af selskaberne i det amerikanske S&P 500-indeks hver især er værd

Onsdagens fald er det største enkeltdagsfald i mere end tre måneder for aktien, skriver Bloomberg News.

Faldet onsdag og torsdag er større, end på Alphabets regnskabsdag i sidste uge, hvor aktien faldt 2,8 pct. Det viser, hvor vigtigt et område kunstig intelligens er for investorerne, skriver Bloomberg News.

Google har været under pres siden slutningen af sidste år, hvor det Microsoft-støttede OpenAI afslørede den nye ChatGPT-software. Det blev hurtigt et viralt hit, da den kunne besvare skoleopgaver, komponere sangtekster og besvare andre spørgsmål.

Og der er kamp om at fylde på det voksende marked.

Microsoft har i denne uge sagt, at en ny version af Bing-søgemaskinen, som har haltet efter Google i årevis, vil bruge ChatGPT-teknologien i en endnu mere avanceret udgave.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også