Hjerneforsker henter tocifret millioninvestering til sit tech-firma

Kunstig intelligens, der kombineres med marketing, er så god en ide, at en hjerneforsker nu har hentet en investering på 45 mio. kr. til sin virksomhed.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Hjerneforskeren Thomas Zoëga Ramsøy oprettede for få år siden virksomheden Neurons Inc., der ved hjælp af kunstig intelligens kan forudse forbrugeradfærd på internettet, og de har nu fået en investering på 45 mio. kr. til at accelerere væksten, skriver Børsen.

“Det er en form for krystalkugle, kan man næsten sige. Hvis du for eksempel sidder og designer din hjemmeside, får du muligheden for på forhånd at se, at modtageren måske slet ikke kigger på den knap, du gerne vil have, de kigger på. Det samme gælder, hvis du vil vide, hvordan din reklame vil klare sig på forskellige medier. Det giver mulighed for at justere og så teste igen,” siger Thomas Zoëga Ramsøy til Børsen.

Teknologien er baseret på blandt andet hjernescanninger og eye-tracking og er indsamlet som datapunkter igennem flere år.

Blandt tidligere kunder er store virksomheder som Meta, Tiktok, Ikea, Google og Spotify.

To trick skal gøre Corti førende inden for sit hjørne af markedet

Dansk AI-virksomhed satser på sorte tal i år

Danskstiftet AI-softwarevirksomhed solgt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også