Dansk tech-virksomhed indgår samarbejde med John Deere

Faunaphotonics har udviklet en avanceret sensorteknologi, der sammen med kunstig intelligens skal reducere brugen af sprøjtemidler mod insekter. Nu har de indgået et samarbejde med John Deere.
Foto: Daniel Acker/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Acker/Reuters/Ritzau Scanpix

Ambitionen er at nedsætte og optimere brugen af insekticider, så der kun sprøjtes, når det er nødvendigt. Sådan lyder det fra danske Faunaphotonics, der fra 1. januar 2020, indgået et samarbejde med John Deere om en række markforsøg og teknologi forsøg med Faunaphotonics' teknologi i USA i løbet af 2020.

"Vi skal helt overordnet se på, hvordan vores teknologier, både hard- og software, kan kobles med John Deeres systemer", fortæller Michael Stanley Pedersen, adm. direktør for Faunaphotonics i en pressemeddelelse.

Samarbejdet mellem John Deere og Faunaphotonics blev startet op i sommeren 2019 i Iowa, hvor teknologien blev testet på skadedyr i majs.

Og det danske firma forventer sig meget af samarbejdet med den amerikanske maskinproducent.

"John Deere udvælger, hvilke forskellige startup-virksomheder, de vil samarbejde med. Vi havde en dialog med den Californiske startup-virksomhed Blue River Technology, og det dannede baggrunden for kontakten mellem John Deere og Faunaphotonics. Blot for at forstå skalaen af et sådant samarbejde blev Blue River Technology, som er en teknologi virksomhed som Faunaphotonics, solgt til John Deere for 2 mia. kr.", fortæller Michael Stanley Pedersen i meddelelsen.

Ifølge direktøren vil virksomheden lancere det første kommercielle produkt i Danmark i år, og derefter vil der ske en skalering til internationale markeder.

Selskabet blev stiftet i 2014.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

AI-startup: Implementeringen af kunstig intelligens går langsommere end forventet

Diagnostikfirma går begivenhedsrigt 2020 i møde – indleder med EU-nik til første produkt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også