Microsoft og kinesisk militæruniversitet arbejdede sammen om kunstig intelligens

Microsoft har deltaget i et forskningsprojekt med et kinesisk militæruniversitet, og projektets resultater kan muligvis bruges til overvågning og censur, skriver Financial Times.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter

Microsoft har arbejdet sammen med ansatte på Kinas Nationale Universitet for Forsvarsteknologi, der ligger under det kinesiske militær.

Det skriver Financial Times ifølge Berlingske.

Samarbejdet har handlet om forskning i kunstig intelligens og er mundet ud i tre rapporter, som blev udsendt i 2018.

Ifølge eksperter, som Financial Times har talt med, vil nogle af rapporternes resultater kunne bruges til overvågning og censur, lyder det.

Microsoft-ansatte har tidligere kritiseret selskabet for at samarbejde med den amerikanske hær.

Microsoft udtaler i en kommentar, at "forskere, som ofte er akademikere, gennemfører grundlæggende forskning med førende forskere og eksperter over hele verden for at bringe vores foreståelse af teknologi fremad."

Google dropper etisk råd om kunstig intelligens 

Stor tiltro til robotter i advokatbranchen – men den digitale jurist er stadig lidt for dum

IBM investerer milliarder i forskningscenter for kunstig intelligens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også