Hitachi Vantara i nordisk samarbejde med dansk fokus

Hitachi Vantara, der arbejder med storage og analytics, har indgået partnerskab med selskab for at få fat i danske kunder.

Hitachi Vantara indgår samarbejde med Business analytics-selskabet Advectas. Sammen skal de to selskaber fremover sælge Hitachi Vantaras Analytics- og BI-løsning, Pentaho, til danske virksomheder.

Det skriver Hitachi Vantara i en meddelelse.

Løsningen bruges til at samle dataintegration, databehandling og analytics-

"Pentahos platform kan bare noget, som ingen af de klassiske leverandører er så gode til endnu. Det gælder blandt andet platformens store alsidighed. Typisk vil man skulle bruge flere værktøjer fra flere leverandører og binde det sammen til sidst," siger Christian Riekehr, adm. direktør og partner hos Advectas.

"Klassiske dataintegrationsværktøjer har ikke den slags indbygget, så der skal man i gang med at kode selv, hvilket både kan koste tid og penge."

Samarbejdet er kommet i stand for at stå klar til Internet of Things-bølgen og "væksten i sensorer overalt samt det stigende behov for intelligent dataintegration," hedder det i meddelelsen.

"Vi står midt i en spirende IoT-revolution, hvor sensorer begynder at poppe op overalt: i biler, bygninger, produkter og endda i madvarer. Al den data skal virksomheder kunne håndtere og udnytte for at udvikle forretningen, hvilket vi hjælper dem med. Der er et kæmpe potentiale hos både små og store danske virksomheder. Hvis man eksempelvis arbejder med IoT, så vil vi påstå, at Pentaho kan gøre det bedre end konkurrenterne," siger Christian Riekehr.

Dansk AI-virksomhed får ny bestyrelsesformand 

IT-Universitetet dykker ned i danske blockchain-muligheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også