Ny EU-plan skal gøre Europa ledende på kunstig intelligens

Europa skal være verdens bedste region til at udvikle kunstig intelligens. Kommissionens plan skal vise vejen.
"Vores mål er at opnå private og offentlige investeringer for mindst 20 milliarder euro inden udgangen af 2020. Det er essentielt for vækst og job," siger Andrus Ansip, EU-Kommissionens næstformand.
"Vores mål er at opnå private og offentlige investeringer for mindst 20 milliarder euro inden udgangen af 2020. Det er essentielt for vækst og job," siger Andrus Ansip, EU-Kommissionens næstformand.
Af Ritzau

Europa er bagud i forhold til stormagter som USA og Kina, når det gælder kunstig intelligens. Derfor fremlægger EU-Kommissionen fredag formiddag en plan, der skal føre Europa til tops på området.

Kunstig intelligens refererer til systemer, der viser intelligent opførsel. Det er eksempelvis ved, at de analyser deres miljø, så de kan udføre forskellige opgaver med en vis selvstændighed.

Det er især inden for sundheds- og transportsektoren, at kunstig intelligens spås en stor fremtid.

Investeringer for 20 mia. euro

Planen, der foruden EU-landene involverer Norge og Schweiz, fokuserer på fire områder.

Investeringerne skal øges, mere data skal gøres tilgængelig, talent på området skal fremmes og tillid skal sikres.

Det skal sammen med stærkere samarbejde og koordinering gøre, at Europa i fremtiden bliver verdens ledende region til at udvikle og implementere etisk og sikker kunstig intelligens.

"Vores mål er at opnå private og offentlige investeringer for mindst 20 milliarder euro inden udgangen af 2020. Det er essentielt for vækst og job." 

"Kunstig intelligens er ikke bare rart at have. Det handler om vores fremtid," siger EU-Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, Andrus Ansip.

DI er positive

Repræsentanter for landene og kommissionen har mødtes over de seneste seks måneder for at udarbejde planen.

De er blevet enige om, at alle medlemslande bør have deres egne strategier klar i midten 2019.

Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, ser positivt på kommissionens plan.

"Det er yderst nødvendigt med en fælles plan for hele EU, hvis Europa skal have et modsvar til USA's og Kinas dominans på området."

"Samtidig håber vi, at planen kan være til inspiration for den danske regerings kommende strategi på området," siger han.

Lars Frelle-Petersen håber, at Danmark vil komme op i højere gear på området, så "vi kan være med forrest i feltet".

EU's plan vil årligt blive revideret og opdateret for at sikre bedst mulig praksis. 

/ritzau/

Vestager vil skærpe konkurrencelovgivning for techvirksomheder

It-giganters hjælp og øget EU-bidrag skal stoppe fake news 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også