Analysehus: Bankerne tager førertrøjen med AI-investeringer
Kunstig intelligens er for alvor ved at blive en populær teknologi. Ifølge analysehuset IDC bruges der godt 150 mia. kr. i år på AI, hvoraf banksektoren er blandt de brancher, der står for den største investering.
Det skriver Computerworld.
Den finansielle sektor vil nemlig alene investere 25 mia. kr. i kunstig intelligens. Blandt dem er it-selskabet Bankdata, der leverer løsninger til en række banker. Det fortæller selskabets underdirektør i afdelingen Digitalisering.
"Der er mere fokus på at udvikle forretningen, end der er på en bestemt teknologi. Det er den vej rundt. AI indgår bare helt naturligt som et element i flere og flere af de løsninger, som bankerne efterspørger," siger Nicolaj Nørgaard Peulicke til mediet.
Han fortæller videre, at der i banksektoren også peges på billedgenkendelse og risikovurdering, når der bliver diskuteret nye teknologier. Hverken analysehuset eller Bankdata oplyser, hvor stor en andel Danmark står for.
Relaterede artikler
Kommuner står på spring til at bruge kunstig intelligens
For abonnenter
Netværksgigant udvider samarbejde med Google om AI
For abonnenter