
Børskandidaten Hypefactors modtager kritik efter selskabets PR-selskab har skrevet rosende om selskabet uden det, ifølge kritikere, har fremgået tydeligt nok.
Det skriver Børsen.
"Det er fuldstændig uacceptabelt, at en børs-kandidat opfører sig på den måde. Det er ikke i deres egen interesse, og absolut heller ikke i investorernes. Det risikerer at underminere den ellers voksende tillid, vi nu har herhjemme til First North -børsen som en virkelig god børs for mindre virksomheder. Det er godt, det i denne sag blev korrigeret hurtigt," siger Niels Mengel, formand i Dansk Aktionærforening til avisen.
Kritikken kommer efter det PR-firma, selskabet benytter til børsnoteringen, har skrevet rosende om selskabet på nettet uden det, ifølge kritikere, har fremgået tydeligt.
Avisen skriver, at PR-firmaets direktør siger, at man er "ked af, hvis der er nogen, der har fået en forkert opfattelse."
Direktør klar til børsnotering trods andre it-selskabers hårde medfart på minibørs
Nyt tech-selskabet vil på First North-børsen med PR-platform