IBM trodser skepsis og holder fast i vækstforventningerne

IBM regner med en omsætningsvækst på 3-5 pct. i 2023. 
Foto: Brendan Mcdermid
Foto: Brendan Mcdermid
Af Marketwire

IBM regner fortsat med en fremgang i omsætningen i 2023 på 3-5 pct., og it-konsulenten trodser dermed skepsis hos analytikerne, der ifølge Bloomberg News regner med en vækst under 3 pct.

Aktien satte sig nu alligevel i onsdagens eftermarked med 1,1 pct.

Andet kvartal var da også en lidt mere blandet oplevelse, da omsætningen faldt marginalt til 15,48 mia. dollar mod ventede 15,54 mia. dollar, mens overskuddet per aktie dog blev på 2,18 dollar, sammenlignet med 2,31 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,00 dollar, ifølge Bloomberg News.

”I kvartalet blev omsætningsudviklingen ført an af vores vækstvektorer inden for software og konsulentvirksomhed, og vi fortsatte med at udvide vores bruttomargin drevet af et bedre produktmiks og initiativer inden for produktivitet,” udtaler James Kavanaugh, der er finansdirektør i IBM, i regnskabet.

Bruttomarginen voksede i perioden fra 54,5 til 55,9 pct., mens 54,9 pct. var ventet.

Det justerede nettoresultat blev på 2,00 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 1,84 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 3,39 mia. dollar. Her var ventet 3,33 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også